fredag den 2. juli 2010

Tutorial på vogn / æske

Der har været lidt efterspørgsel på en tut på den vogn, der er vist i et andet indlæg.
Her i denne tut har jeg valgt bare at lade det være en æske, men der kan altid sættes hjul på, og vupti - så har man en vogn.

Du skal bruge:
Til låg:
1 stk karton i str 17,3 x 22,3 cm
To stk mønsterpapir i str 2,5 x 15,5 cm
To stk mønsterpapir i str 2,5 x 10,5 cm
Et stk karton eller mønsterpapir i str 10,5 x 15,5 cm

Til bund:
1 stk karton i str 21 x 26 cm
To stk mønsterpapir i str 4,5 x 15,5 cm
To stk mønsterpapir i str 4,5 x 10,5 cm

Skal det være en vogn, så skal du også have fat i:
2 cirkler i passende str (ikke for stor, ikke for lille - skal bruges til at stikke blomsterpinden igennem)
1 blomsterpind
4 passende str knapper
Limpistol (hvis man ejer en sådan)

Saks
Kniv
Bonefolder
Skæremaskine
Dobbeltklæbende tape
Bånd, bling, div pynt



Låg:
Scor dit karton ved 3 cm i hver side, buk, og skær fra scor-linien og ud til kanten (jeg gør det på langsiden, men det er jo smag og behag), og du skulle gerne have 4 flapper i hvert hjørne.
Tag de 4 stk mønsterpapir, og sæt på i hver side. Sæt dit 10,5 x 15,5 cm stk farvet karton på i midterfladen af låget.

Bund:
Scor dit karton ved 5 cm i hver side, og skær fra scor-linien og ud til kanten, ligesom med låget.
Sæt det farvede karton på i hver side.

Dit låg og din bund skulle nu gerne se ud som på billedet nedenfor.


Kom dobbeltklæbende tape på hver af de 4 flapper både på låg og bund, ligesom på billedet nedenfor.


Til låget:
Skal du have noget tungt pynt på, eller noget, der skal tørre, anbefales det at gøre det NU, inden du samler låget.
Buk hver flap ind og sæt fast (både bund og låg), og du skulle nu gerne have en æske, der ser sådan ud (der er også farvet karton på midterfladen af låget, men det kan ikke ses).



For at det så skal ligne en vogn, så fandt jeg 4 knapper i gemmerne (har desværre ikke flere - derfor kan jeg ikke vise dem her), og sæt dem fast i hver side - brug gerne limpistiol.

Derefter skal de små cirkler bruges til at få sat stang på vognen. Jeg lavede en fold med min bonefolder ca et kvart stykke inde på cirklen, og foldede ind, så denne kan sættes fast på siden af vognen. Lav et hul i dem, og stik et mindre stykke af blomsterpinden igennem, og læg en lille klat lim med limpistol eller sæt et tut/knap af en art på i enden, så stangen ikke ryger ud.
Tag et større stykke blomsterpind og lim med limpistol fast til det andet stykke, så de to pinde ligner et omvendt T.
Lim det hele fast på siden af vognen (kan anbefales at gøre det så langt ned som muligt pga af låget), og nu skulle du gerne sidde med noget, der ligner en vogn.

Jeg sluttede af med at give mi vogn en gang decoupagelak over det hele (2 gange), for at gøre den mere modstandsdygtig, men det er jo op til en selv.

Håber min tut kan bruges! :-)

2 kommentarer:

  1. Super fin TUT, den er gemt i favoritter, så jeg kan finde den igen.
    Mange tak.

    SvarSlet
  2. Dejligt den kan bruges. Var lidt bange for, at mine forklaringer var lidt for rodede... c",)

    SvarSlet