mandag den 7. marts 2011

Mit scraphjørne

Så har jeg ENDELIG fået mig mit scraphjørne! Det har været længe undervejs, så de fleste af mine ting har været pakket væk. Det er også en del af årsagen til, at jeg ikke har blogget læææænge, for jeg har ikke lavet noget kreativt det sidste lange stykke tid.

Men NU er det klart, og det er allerede blevet indviet. Jeg er super glad for det, og bare lige dét, jeg har manglet.
Det er et hjørne af min stue, der har fået æren af at blive mit "værksted". Der er ikke meget plads, men jeg kan have mine ting der, og så er det lige ved vinduet. Så jeg har masser af naturligt lys, når jeg sidder der og arbejder, og det er bare lækkert... :-)



Lige et lille overblik over hele herligheden :-)


Mit nye skrivebord, som jeg er meget glad for. Der er 5 skuffer i den ene side, så jeg har nem adgang til de ting jeg bruger mest.
Har også fået mig en ordentlig skrivebordslampe, og det er jo meget praktisk, når man sidder og arbejder i de mørke timer.. :-)



Toppen af min rumdeler med alle mine ting.
Har købt en hulens masse af de hvide opbevaringsæsker i IKEA, og jeg er vild med dem. I dem har jeg mine stempler, mine bånd, blomster, diverse bling, bogstaver mv.


Den nederste del af min rumdeler.
Allernederst har jeg to klare bokse. Den ene indeholder maling, lim osv, og den anden er til ting, jeg har samlet, og som jeg helt sikkert kan bruge til et eller andet på et givent tidspunkt - en rodekasse om man vil.... :-)
Ovenover dem har jeg mine krea mapper; de indeholder prints, udklip, gode idéer og lign. Her står også mine notesbøger med egne skitser og andre tanker jeg har gjort mig.
I rummet ved siden af står mine tidskriftsholdere. I dem har jeg alm papir alle afskygninger og farver, store bogstavark, rub on´s, nye ark med bling og deslige.
I de to midterste rum har jeg mine albums, nye projekter og endelig mine design ark.

Min kommode.
Fungerer som afsætningsplads til nye projekter, og her er så også min printer placeret indtil videre.
I kommoden findes bla store stykker karton, min A3 lamineringsmaskine og alt mit tegnegrej.

Det var så lige Tour de Sussies Scraphjørne - tak fordi du kiggede med... :-)

6 kommentarer:

  1. Et hyggeligt og fint lille hjørne du har fået dig. Der skal du nok blive glad for at sidde og være kreativ. Tillykke med det.

    SvarSlet
  2. Dejligt scrap hjørne du har fået dig.. det kan man ikke undværre :) elsker simpelthen også mit scrap/hobbyrum.. hvor jeg bare kan plante ting og rode og hygge mig som jeg lyster....
    Lære kasser du har skaffet dig.. hvad har du måtte slippe for dem???

    SvarSlet
  3. Ser super godt ud dit nye værelse : ) Tillykke med det, dejligt at du igen har tiden til at lave noget scrap *GG*

    SvarSlet
  4. Jean: De er fra IKEA, og koster 59 for 2 stk af de store. Mener det var 49 for størrelsen mindre størrelse, 39 for størrelsen mindre igen og 29 for den mindste størrelse... Så dyre er de bestemt ikke.. :-)

    Mio: Ja, det er bare super skønt. Ser meget frem til at få lavet noget mere de kommende dage.. :-)

    SvarSlet
  5. Hvor ser det hyggeligt og ordenligt ud! - Så pænt og organiseret har mit kreasted vist aldrig set ud! :)

    Takker for kigget!

    SvarSlet
  6. Hvor ser det lækkert ud :D
    Altid rart med et fast sted, hvor man kan scrappe :o)

    SvarSlet