onsdag den 26. maj 2010

Tjaaa...

Ja, jeg er jo temmelig dårlig til at blogge regelmæssigt, så syntes lige, jeg ville prøve med et rent skrift-indlæg - bare for sjov!! c",)
Ingen billeder af kreative ting idag, men bare rolig, det kommer inden længe. Har nemlig gang i et forholdsvis stort projekt.
Jeg arbejder stadig videre på menukort til min venindes bryllup (der hvor de mange æsker skulle bruges til).
Derudover arbejder jeg på en stor bestilling til et andet bryllup. Jeg skal lave en stor æske med tilhørende kort, 4 seperate kort samt en sangskjuler, der skal indeholde 80 sange. Som om det ikke var ok, har jeg fået et par bestillinger til Fars Dags kort, jeg skal til barnedåb den 4 juli, så der skal også laves noget, min datter fylder 2 år, så der skal holdes børnefødselsdag for dagplejen, jeg selv har fødselsdag to uger efter, og endelig skal der laves en bryllupsgave-dimse-ting til min veninde og hendes kommende mand.

Så joo - der skal nok komme en masse indlæg inden længe!

Hygge derude!! c",)

søndag den 2. maj 2010

Masseproduktion..............

Ja, har haft en meget travl uge. Foruden de bestillingskort, samt bryllupsbillede, der er i sidste indlæg, så har en veninde bestil 90 æsker til hendes bryllup, og disse skal stå ved hver tallerken som små gæstegaver (der skal vistnok chokolade i...). Har fået lavet de 74 inden jeg løb tør for materialer - så de sidste 16 må vente til i næste uge.

Derudover kom min svoger og svigerinde liiiige forbi, da de skulle bruge et kort il en konfirmation. Jeg havde selvfølgelig ikke nogen liggende, der passede til lejligheden, så baksede lige et sammen på max 10 min og så var de ude af døren igen! c",)



Kortet til konfirmanden. Havde ikke nogen materialer i blå eller grøn, så valget faldt på sort, hvid og sølv - så stilen blev lidt "rå".
Papiret med bogstaver er fra panduro og meget gammelt.


De små gaveæakser jeg har lavet til min veninde (mobilen er for at vise str på æsken).
Jeg fandt jo denne dejlige æske i sidste weekend, og har så masseproduceret den i løbet af ugen (se link i forrige indlæg).
Her er der brugt alm lilla karton til selve æsken, mønsterpapir fra Panduro, lidt bånd, og så har jeg leget med voks og segl - det tror jeg så aldrig jeg gør igen! Det tog bare sååå lang tid, og man skal bare være hurtig. Ikke noget for mig.
De 74 æsker.....


Forsiden af invitationen til min venindes bryllup. Invitationerne skulle der laves 40 af, og det fik vi klaret på en enkelt aften - heldigvis.

Indersiden af invitationen. Her er der også brugt segl ligesom på gaveæskerne, så der ligesom er en rød tråd hele vejen igennem.

lørdag den 1. maj 2010

Et par travle dage...

Min veninde har 1-års bryllupsdag imorgen den 2 maj, og jeg serverede ved hendes bryllup sidste år. Jeg fik taget nogle gode billeder, jeg havde gemt nogle bånd med deres navne og dato på, og det havde hele tiden været min mening, jeg ville scrappe et billede til hende. Jeg fik det bare aldrig gjort, men så opstod der jo en lejlighed i og med hun har bryllupsdag. Jeg fik det gjort, og lavede også et lille kort ud af resterne, og er blevet meget tilfreds med resultaterne.


Kortet.
Sort karton med designark jeg fandt i Panduro, som jeg faldt pladask for. Det hedder Love Poetry, og er en hel serie.


Bryllupsbilledet.
Rammen havde jeg liggende i gemmerne, og den passede perfekt. Jeg printede billedet ud i sepia (elsker bare den funktion), og igen er der brugt papir fra serien Love Poetry.
Jeg lavede en blomsterranke i fri hånd, og satte forskellige blomster på. Guldblomsterne er rest fra min julekortsproduktion 2009. Og selvfølgelig båndet med deres navne og dato på. Jeg er selv meget tilfreds, og min veninde blev også meget glad for det.


Et kort til kortæsken.
Lavet af rester. Jordbærpapiret er fra et album med babygirl-papir, og det store jordbær er tegnet og klippet i fri hånd.


Kort til kortæsken.

En af mine nye kortæsker lavet efter en how2 jeg faldt over. Den er super nem at lave, og så er den jo rigtig sød.
Så skulle linket gerne virke... c",)
Også kort til en af mine nye kortæsker. Meget sødt og forårsagtigt, synes jeg.

Endnu et til kortæsken - i samme stil som ovenfor. Der er bare ændret lidt i, hvordan farverne er sat sammen.


Til kortæsken.
Elsker bare brune og grønne farver sammen...


Til kortæsken.
Selvom dette kort er super enkelt, så er jeg selv helt vild med det. Måske netop, fordi det er så enkelt.
Rester fra kortæsken nedenfor.


Endnu en af æskerne, som jeg er blevet helt vild med at lave.


Et bestillingskort til min veninde (hende der også fik bryllupsbilledet ovenfor). Hun skulle give gave til to konfirmander, og begge skulle have en parfume og nogle penge. Hun syntes, det var lidt kedeligt med kun penge, så hun bad mig om, at lave noget "lækkert", der kunne bløde lidt op for det. Da jeg lige havde "opdaget" de der fine kortæsker, lavede jeg sådan to ens med tilhørende ens kort. Jeg lavede dem med vilje ikke i lyserød, da jeg mente det så ville blive et lyserødt helvede at se på. Og da jeg bare ÆÆÆÆSKER brune nuancer, blev dette resultatet. Det er så meningen, at "bæltet" kan tages af, og så er der tekst indeni.


Æsken til kort + parfume til konfirmaninderne. Hun fik noget cellofan og noget brunt bånd med, så hun kunne pakke dem pænt ind. Jeg er selv ovenud tilfreds med resultatet, og anser der for noget af mit bedste arbejde indenfor denne skønne hobby.
Jeg kan ikke vente med at høre reaktionen fra modtagerne.