Havde fået en bestilling på et kort til en pige, der holdt studenterfest og 20 års fødselsdagsfest samme dag - og jeg måtte kun lave ét kort. Lidt af en udfordring, som jeg grublede over længe. Resultatet af mine anstrengelser, blev denne kreation, som jeg er rigtig godt tilfreds med. Det skal forestille en bog, hvor enmerne så er sat fast på. Champagneflasken er kortet og kan tages op af holderen, så modtageren kan gemme det - istedet for hele kreationen, som fylder godt.
Det er en morgenmadsæske beklædt med hvidt karton (forside, bagside og "ryg" på bogen), som har fået 2 gange lak. I toppen, bunden og højre side (der hvor "bogens" sider kan ses) er der beklædt med noget gulnet papir, jeg havde i gemmerne. Også disse sider har fået noget lak.
På forsiden har jeg lavet en ramme i en brunlig nuance, som også går igen på champagneflaskens etiket. Denne ramme er ydermere beklædt med borders i hver sin side. Studenterhatten var et motiv, jeg fandt på nettet, og satte på af tre omgange, så det fik den rigtige 3D effekt. De grønne blade er lavet i fri hånd.
Arbejdstid: Ca 4 timer!